
Carbon farming er en landbrugsmetode, der forbedrer jordens og vegetationens evne til at absorbere og lagre kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren. Ved at anvende bæredygtige jordforvaltningsteknikker som f.eks. skovlandbrug, dækrodsplanter, pløjefri dyrkning og forbedret græsning reducerer kulstoflandbrug drivhusgasudledningen fra landbruget og fjerner CO₂ fra atmosfæren. Denne tilgang bidrager til at afbøde klimaforandringer og giver løfte om diversificering af landbrugsindkomsten gennem kulstofkreditter og betalinger for økosystemtjenester.
Det kræver innovation at udnytte potentialet i kulstoflandbrug i EU, og skovlandbrug er en særlig levedygtig og skalerbar løsning. I takt med at EU fremskynder sin indsats for at opnå klimaneutralitet inden 2050, har kulstoflandbrug vist sig at være en lovende strategi til at forbedre kulstofbindingen i jorden og samtidig støtte bæredygtigt landbrug. Agroforestry integrerer træer og buske med afgrøder eller husdyr, hvilket giver mulighed for at fortsætte med at producere fødevarer og fange atmosfærisk CO₂ og lagre det i træbiomasse og jord. Disse systemer forbedrer jordens sundhed, reducerer erosion, øger biodiversiteten og styrker gårdens modstandsdygtighed over for ekstreme vejrbegivenheder. I modsætning til konventionelle monokulturer diversificerer agroforestry indkomstkilderne gennem tømmer, frugt, nødder og andre produkter og tjenester end træ, hvilket reducerer den økonomiske risiko for landmændene.
For eksempel anerkender EU's Green Deal eller Englands Sustainable Land Management scheme skovlandbrug som en nøglekomponent i bæredygtig fødevareproduktion. Derudover er frivillige kulstofmarkeder ved at opstå som en potentiel indtægtsstrøm for landmænd, der anvender skovlandbrug, så de kan tjene penge på det kulstof, der er bundet i deres træer og jord. Men på trods af sit potentiale står skovlandbrug over for udfordringer som f.eks. indledende investeringsomkostninger, lange tilbagebetalingsperioder og kompleksiteten i at måle og verificere kulstofbinding. For at øge udbredelsen skal vi styrke de økonomiske incitamenter, give klare metoder til kulstofkreditter og tilbyde teknisk støtte til landmændene.
Igangværende forskning i agroforestry hjælper med at forfine bedste praksis, forbedre målinger af kulstofbinding og udvikle regionsspecifikke retningslinjer for implementering. Projekter som ReForest og DigitAF fokuserer på at optimere kombinationer af træer og afgrøder, forstå dynamikken i jordbundens sundhed og evaluere de langsigtede økonomiske fordele for landmændene. Forskere undersøger også avancerede telemålingsteknikker og AI-drevne overvågningsteknikker for at forbedre nøjagtigheden af kulstofregnskabet. Samarbejdsinitiativer mellem universiteter, forskningsinstitutioner og politiske beslutningstagere har til formål at skabe evidensbaserede strategier, der sikrer agroforestry's skalerbarhed og effektivitet. Efterhånden som de videnskabelige fremskridt fortsætter med at forme området, er skovlandbrug klar til at blive en hjørnesten i landbruget i EU og støtte dets miljømæssige og økonomiske modstandsdygtighed.
